FAQ/Ofte Stillede Spørgsmål (Også kaldet "Modellens facitliste")  
H
er kan du finde al den information du skal bruge inden du/I dukker op til et shoot. 
Vær ikke bange for at skrive til os via email,  for vi kan normalt ikke besvare telefonen i dagtimerne - sjovt nok  ;)

(Klik på den understregede linie for at få info!)

  • Hvor foregår det henne ?
    • Vi skyder både i studie (Ligger i Ballerup, lige nord for København) og udenfor naturligvis, men som oftest skyder vi Portrætter, Produktfotos, "Morgengaver", Erotika og "Side 9"-stuff indenfor i studiet - og alt andet udenfor, alt afhængigt af vejret.  
  • Hvordan foregår det ?
    • Jamen.... du/I møder op, vi kigger i den store bog med eksempler og ideer, vi aftaler en "stil" og en "stemning", du/I klæder om (separat omklædning), vi tænder lysene (studioflash med softboxe, canvas og papirbaggrunde) og tager mellem 100-200 billeder, ialt. Efter ca. en times tid er alle "varmet op" og de GODE billeder kan tages. Vi spiller lidt dæmpet pop i baggrunden, og vi kan evt. levere kolde drikke eller et glas kølig hvidvin så stemningen sikres.
  • Hvordan booker jeg en tid ?
    • Du klikker simpelthen HER - eller på "Booking" i hovedmenuen - og så går resten af sig selv... Typisk kan du bestille 2-3 dage frem, men prøv naturligvis altid at bestille i så god tid som muligt!  Et Bryllup bedes bestilles i EKSTRA god tid, da vi altid rykker ud 2-3 mand høj, for sikkerhedens skyld! 
  • Hvor lang tid tager et "shoot" ?
    • Hvis det drejer sig om et almindeligt portræt eller f.eks "Student-foto", tager det normalt ikke mere end en halv time, MEN !!!  Skal du bruge en serie (Morgengave/portrætserie eller "Model For En Aften", dvs. blot mere end et enkelt skud eller to, skal du regne med de berømte 2-3 timer.  Tiden føles dog ikke så lang, faktisk vil du synes at tiden flyver afsted...
  • Hvad koster det ?
    • Nu vil vi ikke gentage prislisten her, men du kan roligt sammenligne os med andre professionelle! Da vi også har mange andre opgaver som vi faktisk lever af, kan vi tillade os at have MEGET fornuftige priser på alt hvad du ser på disse sider - en del af det der laves af modelarbejde hos os, laves efter normal arbejdstids ophør, og det påvirker naturligvis prisen i den positive retning.  Prøv bare at kigge efter, hvor kan du gå hen og få et portræt billede i prof. kvalitet for f.eks 799,-/timen ???  Vi tager naturligvis Dankort, VISA/Electron, MasterCard, Maestro, V PAY og JCB...
  • Hvad hvis nu det tager ekstra lang tid ?
    • Altså, vi regner med at vi bruger ca. 2 timer på et normalt shoot og for dette er timeprisen f.eks 799,- (medmindre at der er tale om andre typer shoots, f.eks "TopSkud" som koster lidt mere).  Hvis nu det kører derudad og vi alle er "varme" og vi får taget nogle hamrende flotte skud - og tiden går over den aftalte - så har vi en fast timepris på 799,-  (naturligvis forudsat at der ikke er andre kunder på standby), så det er ikke så slemt!
  • Hvad har I af undertøj og hatte ?
    • Af rent naturlige årsager har vi intet undertøj, men vi har et lille udvalg af søde og sjove hatte, jakker, pels og andre småting. Vi har naturligvis også en række andre "effekter" som vi kan hive frem, hvidt slør, stor blød ligge/siddepude, og f.eks en kold og boblende Champagneflaske med nogle høje glas til, hvis det var interessant....  Som regel gælder det at det er nemmest hvis du/I SELV tager dine effekter med, så passer de osse til dig/jer.
  • Må vi få en øl, vand eller vin mens vi venter ?
    • Jada!  Mange har spurgt om man må medtage lidt drikkelse til ventetiden - og det er naturligvis helt OK.  Men faktisk er det muligt at bestille chips, drikkevarer/forfriskninger hos OS som kan nydes mens man venter eller hygger sig med venner/veninder mens, "offeret" er i studiet og bliver "skudt".  For at gøre det hele nemmere, har vi prissat alt hvad der indtages i studiet til "tankstations-priser", og dvs. vi tager 10,- kr for en kold dåsesodavand, 12,- kr for en øl og 45,- for en flaske vin og i den retning.  Dette bedes dog betales kontant, inden studiet forlades. Vi har lille en cafe med med plads til ca. 12 personer som kan bruges til at vente/hygge i !
  • Hvad skal JEG gøre ?
    • Du/I skal sådan set gøre så lidt som muligt, du/I skal være FRISKE, helst ingen tømmermænd eller lign, det ses med det samme!  :)    Tag et langt bad og tag dit ynglingstøj på inden du dukker op (eller tag det med) - du skal simpelthen føle dig rigtig "lækker"!  Så der der nemlig en chance for at vi kan fange den "glød" på billeder også!  HUSK også at når du dukker op i studiet, så har du INGEN BH på og store/løse trusser på..... ellers skal vi sidde og rette BH/Trussemærker og kanter i timevis og det kan vi jo ligesågodt prøve at undgå :)  Tak for hjælpen!
  • Hvilke billeder tager I af mig ?
    • Se, HER er et af de vigtigste punkter som du bedes tænke lidt over.... Du skal helst inden du dukker op til selve shootet, prøve at finde ud af hvilke type billeder du vil have taget.  Hvis du har Internet-opkobling (det må jo have, siden du læser dette), véd du også at der er MASSER af steder der kan give dig inspiration til de billeder DU vil have taget. Vi skal jo trods alt prøve at nå DINE forventninger og drømme!  Vær ikke bange for at medtage (eller E-maile) flotte, højglanspolerede fotomodel-reklame-drømmeagtige plakater eller lign., vi skal nok finde ud af det alligevel.  De eneste billeder vi har lidt svært ved at lave i studiet, er dem med tropisk badestrand og kokos-nødder i baggrunden, heste, bjerge eller lign.... Det KAN godt lade sig gøre, men PRISEN ........!!!!!!
  • Skal jeg komme alene ?
    • Faktisk, så helst ikke!  Medmindre at du er meget modelvant, er det altid en hamrende god idé at tage en ven/ veninde eller kone/kæreste med som "assistent". Det tager lidt af nervøsiteten og så har man nogen til at rette hår og make-up, skulle det være nødvendigt. Er du under 18, er det en god idé for vore begges skyld hvis du tager en Far eller en Mor med, så er der ingen misforståelse af nogen art.  Endvidere skal du vide at der altid er en "pige" tilstede (medmindre at du er MAND og GENERT!), da vor assistentpige er PIGE af HUNKØN - og endda af det modsatte køn...  Men spøg tilside, dette giver en ro over tingene og dermed en klar fordel som vi véd mange af vore kolleger i branchen ikke tænker over...
  • OK, nu har vi "skudt" - hvad så ?
    • Når vi har skudt færdig, så kan du betale med det samme (via Dankort-terminal) eller du kan få en bon med hjem og sætte honoraet ind via en bankoverførsel.  Du kan herefter (hvis du ønsker dette) gå ind på en hemmelig og password-beskyttet hjemmeside og se dine flotte billeder.  Efter en 8-12 dage sender vi dig en selvstartende CD-Rom med alle de billeder du kunne ønske dig, alt efter aftale naturligvis.
  • Hvad får jeg så for mine penge ?
    • Du får, udover oplevelsen med blitzlys, fotografer, assistenter, omklædning og udsøgt underholdning, en selvstartene CD-Rom med alle dine billeder på. Du får evt. adgang til en hemmelig hjemmeside hvor du i fred og ro kan sidde og udvælge de billeder du vil have fremkaldt.  Du får ligeledes tilbudt en "montage" af dine billeder - altså f.eks hvis nogle af dine billeder "skriger" på en retouchering, en "rammemontering", en drejning, et nyt spændende layout, en kosmetisk ændring eller lignende, vil du modtage et tilbud på dette også - og modtage disse "nye" billeder på med medfølgende CD-Rom også.  Prisen for denne montage er særskilt, men typisk 5-800 kr i timen - men er naturligvis fuldstændigt valgfrit!
  • SKAL jeg bestille billeder hos JER ?
    • NEJ-SGU-DA !!!  Du er fuldstændigt frit stillet om du/I vil bruge vores "fotohandler" eller hvis du/I selv har en lokal "Bingo/Japanfoto/Merlin", så går du bare derned og afleverer CD-rommen, så er det osse nemmere at afhente. En normal fremkaldelse tager én til tre dage, kommer lidt an på størrelsen af fremkaldelsen. F.eks skal du regne med en 4-5 dage hvis du skal være "supermodel på en plakat" (ca. 0.8 x 1 meter)... Vi tilbyder naturligvis også at "beramme" dine billeder (dvs. beskære og putte dem i rammer osv.), men vores timeløn vil være forholdsvis høj i forhold til hvad du selv - eller din lokale fotohandler kan gøre det for.....  Men det er op til dig!
  • Hvilke billeder lægger I på den CD-Rom ?
    • Alle gode billeder fra vores fotosession kommer med - DE GODE!  Vi er meget hårde i vor sortering, så regn med et begrænset antal, vi leverer nemlig heller ikke for mange. Typisk ønsker vore kunder farvefotos, men flotte og skarpe sort/hvide udgaver lægges også på også hvis det ønskes. Endelig vil det være typisk at vi lægger de "monterede" billeder på, altså dem med ekstra efter-manipulation - se under "Hvad får jeg for mine penge".
  • Hvad nu hvis jeg gerne vil have sort/hvide (eller bruntonede) OGSÅ ?
    • Jamen du skal bare huske at sige til ved selve fotosessionen - eller du kan sætte et kryds eller evt. skrive en bemærkning om dette. Vi tager kr. 199,- for sort/hvid eller bruntoning og kr. 299,- for BEGGE typer - foretaget på SAMTLIGE billeder !
  • Hvad så når jeg får min CD-Rom - skal jeg gøre noget  ?
    • Næææ, ikke hvis du ikke skal have dine flotte billeder fremkaldt på papir.....  Du kan jo sagtens "nøjes med at bruge dine flotte billeder som Wallpaper på din PC, eller få dem trykt i en bog, eller.....  Du bestemmer jo selv hvad du vil bruge dine billeder til....  Dog skal du vide at fotografen altid har "ejerskab" af billederne, mens DU har "brugsretten" og det vil i praksis sige, at det kun er fotograferne.com der har ret til at publisere, manipulere og kommercielt benytte billederne.... Men også dette kan aftales fra gang til gang.
  • Hvor lang tid tager det at få fremkaldt billeder fra CD  ?
    • En normal fremkaldelse tager én til tre dage, kommer lidt an på størrelsen af fremkaldelsen. F.eks skal du regne med en 4-7 dage hvis du skal være "supermodel på en plakat" (ca. 0.8 x 1 meter).... Det kommer naturligvis også an på hvilket fotolaboratorium/fotohandler du vælger...
  • Hvad med min videre model-karriere ?
    • Vi antager IKKE selv modeller, det har sådan en  forkert klang når fotograferne selv prøver at håndtere dette, men vi har etableret et løst samarbejde med Danmarks mest seriøse modelbureauer. Og det mener vi virkeligt, vi henviser IKKE til tvivlsomme virksomheder som du kan se i kontaktlisten herunder:

       

Kontakt os for videre information, helst på E-mail:  info@fotograferne.com.